Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Denne trio sætter en stor ære i at formidle de irske sange, melodier og fortællinger, på en autentisk og medrivende facon. De traditionelle irske sange og melodier bliver fortolket af gruppens tre medlemmer, som alle synger og spiller for at fortælle den gode historie, som irsk musik er kendt for. Med en musikskat der rummer alt fra de kendte pub-sange over romantiske ballader, lystige drikkeviser og svingende melodier, tilbyder de en bred vifte af musikalske juveler, hvor der er noget for enhver smag.

Denis McLaughlin er et stort navn indenfor irsk folkemusik i Danmark. Han er fra Derry i Irland, og bosatte sig i det sønderjyske tilbage i 1980´erne. Han blev hurtigt en førende irsk musiker i det danske og har siden været en inspirator for flere generationer af danske folkemusikere.

Sune Christiansen har i de sidste ti år dykket langt ned i de irske musikalske traditioner. Med hans store passion for musikken og op til flere ophold i Irland har han fundet sin egen rå stemme og lækre  klangbillede, både på banjo, tin whistle og bodhran.

Pia Nygaard er uddannet folkemusiker fra syddansk musikkonservatorium og skuespillerskole i 2010, hun kendte meget lidt til den irske folkemusik genre, da hun mødte Denis i 2008 på Strib Vinterfestival. Siden mødet med Denis er hun blevet en skattet del af det irske folk. miljø i Danmark.

 

Velkommen til Huset40 som er et foreningshus. Velkommen til vore koncerter.

Ved hver koncertbillet har du muligheden for at købe medlemskab til foreningen Huset40.

Alm.  medlemskab 150 kr,

husstandsmedlemskab (2 pers) 300 kr. Hvis man har samme mailadresse vil dette være muligheden for medlemskab.

Medlemskab gælder fra januar til januar

eller endags medlemskab 50 kr.

Medlemskortet giver adgang til Husets mange andre arrangementer og muligheder f.eks.

Leje af festsal, leje af 1 værelse til festen, Fredagsbaren Lastens Hule, opret en interessegruppe og brug Huset40, Walk and Talk hver søndag, Kaffekanden - hygge hver tirsdag, Søndagscafeén 1 x pr. måned, snup en bog i bogreolen og meget mere.

Huset40
Hovedgaden 40, 4654 Faxe Ladeplads