KRAFTVÆRK er fortællingen om et ø-døgn, der sprænger alle rammer.
Ultraløbere fra ind- og udland strømmer i september til øen Mors i Limfjorden. Inden for 26 timer tilbagelægger de 100 miles rundt om hele øen. En kraftpræstation, der kræver alt, hvad de har i sig – og mere til.
Kilometer for kilometer folder Mors sin storslåede natur ud for deres fødder – fra de vilde højder i nord til de bløde bakker i syd. Altid med fjorden i sigte.
De bæres frem af byfester og heppende klapsalver fra en medlevende befolkning. En sværm af lokale frivillige holder dem oppe med mad, drikke og tryghed på ruten dag og nat.
År efter år vender løberne tilbage. De må ”hjem” til et nyt vanvittigt livtag med Mors – til gensyn med løbefæller og lokale hjælpere. Til et døgn, hvor alle, i kraft af hinanden, løfter Mors 100 Miles op i en klasse for sig.
Prisen er inklusiv gebyr.
Bemærk prisen er for afhentning på vores kontor!
Tilkøb:
Forsendelse kr. 65,-