Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

I dette foredrag skal du høre om Lauras vej ind i strikkeverdenen, om den kreative process, om farver og om at stå ved sig selv og stole på sit talent. Især vil der blive gået i dybden med arbejdet med bogen “En samling af strik”, der udkom i oktober 2022 på forlaget Gyldendal. Bogen består af en samling af 16 strikkeopskrifter, og er en hyldest til håndværket og samtidig en undersøgelse af, hvordan man kan bruge gamle teknikker på nye måder. Bogen er inspireret af spiritualitet og er udover opskrifter og teknikker også et forsøg på at skabe en stærk fortælling, gennem farver, materialer, kontraster og taktilitet. 

Laura Dalgaard tror på, at vi gennem håndarbejde kommer tættere på et bæredygtigt forbrug, blandt andet ved at få viden om og forståelse for kvalitet og materialer, men også fordi vi får øjnene op for, hvilken arbejdsindsats det kræver at fremstille et stykke beklædning. Glæden ved at skabe og den værdi, vi tillægger det skabte, gør, at vi passer bedre på tøjet. 

Foredraget efterfølges af en frokostplatte bestående af: bestående af 7 sønderjysk-inspirerede indslag, hjemmebagt surdejsbrød, rugbrød, smør og isvand. Inkl. 1 genstand øl, hvid- eller rødvin.

Husk at denne billet kun er gyldig med enten partout- eller dagsbillet.

Spisesalen på Schackenborg Slot
Schackenborg 1, 6270 Tønder