I 'Naturopera for Børn og deres Familier' spiller natur, kunst og kultur sammen. Naturopera er en kunstnerisk oplevelse for børn, hvor børnene og deres familier samtidig bliver klogere på vores fælles natur og kulturarv.
Operaen er udformet som en skattejagt således, at man ved at følge de forskellige poster og musikalske ledespor får en samlet fortælling.
Temaet for operaen er biers afgørende funktion som bestøver og det fine samspil mellem planter og dyr i jordens økosystem (biodiversitet). I forestillingen møder vi muldvarpen, lærken, bien, regnbueblomsten og naturelementer som spiller sammen i tilblivelsen af honning.
Operaen er produceret af Foreningen Ballhaus. Musikken er komponeret i børnehøjde af Poul Udbye Pock-Steen og udføres af ensemblet Via Artis Konsort, som siden 2006 sammen har stået bag en lang række tematiske koncerter og musikdramatiske produktioner i ind- og udland, for både børn og voksne.
Målgruppen er børn i 'eventyr-alderen', dvs. 3-10 år og deres familie i alle generationer. Naturopera-oplevelsen vil kunne deles af mange aldersgrupper. De interessante steder og forestillingens karakter og indhold gør eventet til et velegent mål for en familieudflugt
Glavendruplunden
Naturoperaen opføres flere forskellige spændende og naturskønne steder rundt om i Danmark, og denne gang i Regisskilde ved Frørup (Nyborg Kommune)
Regisseilde er et helt specielt sted med en spændende historie, der går helt tilbage til den tidlige middelalder. Der er mange sagn og beretninger om Regisse kilde, der har været et kendt samlingssted, og som giver stof til en spændende historie. H.C. Andersen besøgte med sin mor som barn helligkilden ved det årlige Sct. Hans Marked. I det 20. århundrede var Regisse Kilde gået i glemmebogen, men i 1960'erne blev et lille anlæg bygget og i 1995 blev Regisse Kilde renoveret. Stedet er forberedt til udendørsaktiviteter.
Adressen er: Regissevej 2B, 5871 Frørup, Denmark
Naturopera for Børn og deres Familier er støttet af Kulturegion Fyn, Region Syddanmark, Øernes Kunstfond, Den Jyske Kunstfond og en række private fonde og institutioner.