EFFEKTFARVNING MED PLANTEFARVER - FARV GARN TIL ET SJAL
PLANTEFARVEREN LOTTE DENCKERT
WORKSHOP PLANTEFARVNING
Dato: Søndag d. 28. april
Tid: 9.00-11.30
Sted: FGU Bygningen v/Havnebadet
Pris: 300 kr + materialeudgifter
Antal deltagere: Max 12
På denne workshop skal du arbejde med flerfarveteknikker med plantefarver, for at skabe dit helt eget flerfarvet garn, kun med brug af naturens egne farver.
På workshoppen farver du både med moderne effektfarvningsteknikker samt klassiske plantefarvningsteknikker i ensfarvet.
Garnet passer til en sjalopskrift, du får udleveret på dagen og som du kan strikke ud af dit hjemmefarvede garn.
Der vil være flere farver at vælge i mellem, og du vil komme hjem med viden om plantefarvning, et lille kompendium med plantefarveopskrifter og dit helt eget plantefarvet garn, som du selv har farvet.
Du bliver undervist af den erfarne underviser Lotte Denckert fra Plantefarveren.dk, som guider dig igennem alle processerne.
Medbring 2 fryseposer til at transportere det fugtige garn hjem i.
Materialepris: 300 kr (som dækker 200g garn og plantematerialer)