Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Opera i børnehøjde

I 'Naturopera for Børn og deres Familier' spiller natur, kunst og kultur sammen. Naturopera er en kunstnerisk oplevelse for børn, hvor børnene og deres familier samtidig bliver klogere på vores fælles natur og kulturarv.
Operaen er udformet som en skattejagt således, at man ved at følge de forskellige poster og musikalske ledespor får en samlet fortælling.

Temaet for operaen er biers afgørende funktion som bestøver og det fine samspil mellem planter og dyr i jordens økosystem (biodiversitet). I forestillingen møder vi muldvarpen, lærken, bien, regnbueblomsten og naturelementer som spiller sammen i tilblivelsen af honning.

Operaen er produceret af Foreningen Ballhaus. Musikken er komponeret i børnehøjde af Poul Udbye Pock-Steen og udføres af ensemblet Via Artis Konsort, som siden 2006 sammen har stået bag en lang række tematiske koncerter og musikdramatiske produktioner i ind- og udland, for både børn og voksne.

Målgruppen er børn i 'eventyr-alderen', dvs. 3-10 år og deres familie i alle generationer. Naturopera-oplevelsen vil kunne deles af mange aldersgrupper. De interessante steder og forestillingens karakter og indhold gør eventet til et velegent mål for en familieudflugt

Glavendruplunden

Naturoperaen opføres flere forskellige spændende og naturskønne steder rundt om i Danmark, og denne gang i Glavendruplunden ved Skamby, Nordfyn:
Glavendruplunden er magisk sted, der er gået delvist i glemmebogen. Lunden blev renoveret i 2014 og ligger i et naturskønt område tæt på landsbyen Skamby, Nordfyn, og har en historie der går fra vikingetiden op til vores dage. Glavendrupstenen med Danmarks længste runeindskrift indgår i en skibssætning, oprindelig 60 m lang og 12 m bred, hvor vikingerne begravede deres høvdinge i en efterligning af det skib, der skulle føre dem til dødsriget. Glavendruplunden har været et helligt sted i mange tusind år og rummer spændende stof til en forestilling.

Adressen er: Stenager 12, 5485 Skamby

Naturopera for Børn og deres Familier er støttet af Kulturegion Fyn, Region Syddanmark, Øernes Kunstfond, Den Jyske Kunstfond og en række private fonde og institutioner.

 

Arrangementet er gratis.

Adressen er: Stenager 12, 5485 Skamby

Glavendruplunden
Stenager 12, 5485 Skamby