Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Underviser: Dina Uhlala 

Dina vil demonstrere hvor nemt du kan tilføje flæser, popcorn, lange masker m.fl på en ellers simpel sweater. Vi skal sammen slå masker op til Marshmallow Sweateren, der strikkes på p 8 mm, med 3 tråde holdt sammen. Denne model har nemlig en lækker tilpas oversize pasform, og strikkes oppefra og ned, uden mønster på selve bærestykket. Så denne er ideel at pimpe.
- Målet er: At lave en eller flere strikkeprøver hvor de forskellige teknikker prøves af. Herefter slår vi masker op til sweateren sammen, strikker vendepinde og laver en "plan" for hvordan den skal pimpes. Du skal kunne det mest basic, slå masker op, ret og vrang og gerne have prøvet german short rows hjemmefra, men det er ikke et must.

Medbring: Garn og strikkepinde til en Marshmallow Sweater som du kan se herunder:

Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL) 3XL
Svarer til brystmål på: 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm
Brystmål: ca. 106 (110) 117 (120) 130 (140) 143 cm - inkl. positiv ease ca. 15-20 cm
Vejledende pinde: Rundpind 5 mm, 7 mm & 8 mm
Strikkefasthed: 12 masker & 18 rækker = 10 x 10 cm i glatstrik på pind 8 mm med de 3 tråde hold sammen
Garnmængde og forslag:
1 tråd Håndfarvet Merino Fingering fra Fibergalore
4ply 100% SW Merino // 400 m = 100 g
225 (225) 250 (275) 300 (325) 350 g
Holdt sammen med:
2 tråde Brushed Kid Silk Mohair fra Fibergalore
Non SW single ply 72% kid mohair 28% mulberry silk // 420 m = 50 g
200 (200) 225 (225) 250 (250) 275 g

Alle deltagere får opskriften som print og PDF, samt en valgfri opskrift fra Webshoppen.

Dina har ikke nogen faglig uddannelse inden for design, men er selvlært strikker med kyndig hjælp fra YouTube og hendes mor. Når hun finder på nye designs, tager hun ofte udgangspunkt i en følelse, en fornemmelse, en farve eller et produkt. Personligt er Dina vild med finurlige detaljer og vilde farver, hvilket efterhånden også er blevet hendes kendetegn. Du finder derfor ikke mange klassiske sweatre på hendes shop. Dinas opskrifter er skrevet ud fra hvad hun selv manglede som nystrikker, med fokus på en overskuelig opskrift, med masser af onlinelink til "HOW TO" videoer. 

Husk at denne billet kun er gyldig med enten partout- eller dagsbillet.

Loftet på Bonevoksfabrikken
Søndergade 12, 6280 Højer