- så du undgår stress og depression
Undervisere: Trine Rønnow og Katrine Hannibal
Vi er på vej mod en tid hvor luksus består af begreber som tid, fred, ro, natur og renhed. Men hvordan skaber vi det rum for os selv?
Foredragsholderne er stifter af Stresslæge.dk, Trine Rønnow (speciallæge i almen medicin) samt stifter af Önling, Katrine Hannibal er kreativ direktør og strikkedesigner hos Önling. Hun er hovedkraften bag alle Önlings egne strikkedesigns og strikkeopskrifter. Katrine og Trine fortæller om deres egne historier med karriere, præstationskultur og stress - og om hvordan de har lært at opnå balance i krop og adfærd.
Mindfulness handler om at være med de masker, du har, og ikke dem, du gerne vil have. Mindfulness er en måde at være i livet på via meditation og blide yogaøvelser, og hermed blive bevidst om at være til stede i nuet, så sind og tanker er der, hvor fødderne er.
Underviser Trine Rønnov stiftede i 2016 firmaet Stresslæge.dk, efter hun selv havde været nede med stress. Hun solgte sin lægepraksis med intentionen om at lave det bedste og mest seriøse stressforløb på markedet - det forløb, hun selv havde savnet, da hun blev ramt af stress.
PS. Trine har engang strikket og overvejer at gå i gang igen. Oplægget bliver en freestyle opskrift. Vær forberedt på løse masker.
Til alle events på Schackenborg Slot er der indbygget, at der kommer en slotsguide forbi eventet og giver en introduktion til Schackenborg slot.
Prisen er inkl. kaffe og kage