Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Kom i nærkontakt med helt friske østers og få gode råd om tilberedning samt den nyeste viden – og få en forståelse for det dyreliv, som eksisterer lige uden for vores dør!

Vi mødes på Dansk Skaldyrcenter og ifører os waders, hvorefter vi finder et spændende sted ved fjorden, hvor vi går på østersjagt. Mon vi finder både stillehavsøsters og europæisk fladøsters? Der vil også blive givet gode råd til, hvordan man åbner og tilbereder delikatesserne.
Der findes en verden af forunderligt liv i Limfjorden, så du vil helt sikkert også møde andre spændende dyr på turen som vi vil fortælle om.
Arrangementet afsluttes på Dansk Skaldyrcenter, hvor vi kan nyde dagens fangst, samt et dejligt glas vin. Der vil også blive udleveres smagsfulde opskrifter.
De østers du har samlet, må du selvfølgelig tage med hjem!

Varighed: ca. 2 timer
Bemærk: Det er muligt at booke Østerssafari i februar, marts, april, oktober og november. 

Praktisk information:  Vi mødes udenfor Dansk Skaldyrcenter hvor vi ifører os waders – vi råder over waders i mange forskellige skostørrelser.  Kom iført tøj der passer til vejret.  Det er desuden en god idé at have et håndklæde og lidt skiftetøj med, da det tøj man har på, kan blive en smule vådt.

Der er ca. 5 minuters gang fra centret og til hvor vi samler østers, og vi er i vandet ca. 30-40 min. Man skal derfor have en almindelig god fysik, for at kunne deltage.

Minimumsdeltagerantal: 14 personer

Skulle der være opblomstring af giftige alger, vil arrangementet blive aflyst.
Pris pr. person: 235 kr. inkl. moms som inkluderer lån af waders, spand, net mm. et glas vin + opskrifter og en masse østers, som du selv har samlet. 
Book en overnatning i forbindelse med din / jeres østerssafari.

OBS! Denne tur kan også bookes som gruppetur. (Dog ikke i maj, juni, juli og august).
Arrangement bookes gennem Morsø Turistbureau.

NB: Da der skal bruges et redskab til at fange østers, kræver dette et fisketegn hvis man er over 18 år, og endnu ikke er nået folkepensionsalderen. 

Har man ikke et gyldigt fisketegn ved en kontrol fra fiskeristyrelsen, vil man blive opkrævet en afgift på kr. 750,-

Fisketegn kan oprettes via: www.fisketegn.dk

Dansk Skaldyrcenter
Øroddevej 80, 7900 Nykøbing Mors