Vestjyllands smukkeste Festival – Holstebros største havefest!
Glæd dig til en hel dag fyldt med musik, fællesskab og feststemning i de smukke, grønne omgivelser i Lystanlægget i Holstebro. Vestjyllands Smukkeste Festival er stedet, hvor venner mødes, nye bekendtskaber opstår, og hvor musikken samler generationer.
Oplev over 12 timers live musik på to scener med nogle af Danmarks mest folkekære navne.
På ALTIBOX scenen kan du synge med på de store hits med TV-2, Shu-bi-dua 2.0 og Halberg – Halvtreds, og mærk energien fra Helmig Jam og Johnny the Blues.
På den intime Skræddergaard Scene venter nærværende koncerter og høj stemning med Den Gale Kasse, Peter Sort Band, Runrig Recovery, Ravens og Dr. Diesel – perfekt til både dans, grin og kolde drikke i solen.
Vestjyllands Smukkeste Festival er ikke bare en festival. Det er Holstebros største havefest – afslappet, hyggelig og fyldt med musik, fællessang og fællesskab.