Julebingo for singler - alt andet end en stille aften derhjemme.
Julen er hjerternes fest. Så hvad er mere oplagt end at samle en masse singler til bingo, drinks, æbleskiver, konkurrencer og fede præmier sponsoreret af Lust Copenhagen, Falkoner Bio m.fl.?
Du får din egen bingoplade, og i løbet af aftenen spiller vi os frem mod præmier for én række, to rækker og selvfølgelig fuld plade.
For dig der ikke kan sidde stille, bare rolig. Mellem bingonumrene er der små konkurrencer, lege og aktiviteter, der får jer op af stolene og giver jer en aften, I simpelthen ikke kommer til at glemme.
Hele pointen er selvfølgelig, at du ikke bare skal gå hjem med en bingopræmie under armen. Men måske du også går derfra med et telefonnummer. Og en du kan invitere med til anden juledag med familien.
Du kan komme alene eller tage din singleven/veninde under armen. Du behøver hverken være god til bingo, konkurrencemenneske eller typen, der normalt elsker arrangerede datingevents. Du skal bare have lyst til en sjov og anderledes aften sammen med en masse andre singler. En slags julefest med præmier.
Aldersgruppe: 25-45 år
Er du 24 eller 46 er det ikke et problem.
Dresscode: Noget julet
Du får:
Bingo med præmier
Små konkurrencer og lege undervejs
Mulighed for at møde en masse andre singler
En skide sjov aften midt i december