Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

MOLDE er et akustisk folkband, der spiller sanselig og svingende folk om hverdagens poesi og forbindelsen mellem mennesker, klima og natur.

MOLDE har i efteråret 2025 udgivet debutalbummet Jorden Kalder, – et bluegrass og folkinspireret værk, der sitrer af liv og længsel, og hvor flere af numrene er blevet spillet på både P5 og i udlandet.

Sangene er smittende og umiddelbare, inspireret af amerikansk country og bluegrass med afstikkere til den nordiske folke- og visetradition.

​Efter et længere ophold i New York dannede Maria Molde bandet MOLDE, hvor medlemmerne samledes om en fælles kærlighed til folkemusikkens dybe rødder, og hver især medbragte deres eget twist fra både Norden, Balkan og USA. Resultatet er musik, der er skiftevis inderlig, legende, længselsfuld, sprudlende og i alle sammenhænge livsbekræftende. Samtidig er MOLDEs koncerter præget af intenst nærvær med hele bandet samlet omkring en enkelt mikrofon på scenen.

Maria Moldes lysende stemme og sprøde mandoliner er i front virtuost bakket op af Uffe Holmsgaard Eriksen på guitar, cittern og klarinet, Louise Ring Vangsgaard eller Michael Barrett Donovan på violin, Henrik Kunz på kontrabas og Mikkel Bøggild på banjo og dobro.

Der følger en drink og snacks med i billetten.

MUSIKiKANTENs ligger i kanten af Odense og formålet er at støtte og styrke det danske musikliv og særligt med fokus på de mindre akustiske ensembler. 

Koncertprogrammet i MUSIKiKANTEN 2026 er støttet af Statens Kunstfond, Odense Kommune, William Demant Fonden, Knud Højgaards Fond.

Koncerter i MUSIKiKANTEN i efteråret 2026 er støttet af Statens Kunstfond, William Demant Fonden, Knud Højgaards Fond og Odense Kommunes Musikudvalg.

Dørene åbnes 30 min. før koncerten.

Der følger en drink og snacks med i billetten.

MUSIKiKANTEN
Stenløse Bygade 14, 5260 Odense S