Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

UNDERJORDISK KONCERT I THINGBÆK KALKMINER LØRDAG DEN 5. SEPTEMBER
  
Lørdag den 5. september kl. 20.00 kan du opleve håndspillet indie-folk og nærværende fortællinger i skæret af hundredvis af levende lys, når den lokalt fødte singer/songwriter KAREN CECILIE CÆSAR gæster Thingbæk Kalkminer endnu engang  - nu for fuld musik  med sit 4 mand store band.

Sangerinde og sangskriver KAREN CECILIE CÆSAR har siden 2021 udgivet musik i eget navn og spillet koncerter rundt omkring i landet. Med en lyd, der balancerer lys og mørke, synger hun som om hun har lyttet godt efter – både til verden og til alt det usagte mellem mennesker. Hun er en moderne troubadour med en særlig værtindekarisma på scenen, og musikken er håndspillet og folk-inspireret med plads til hybride overraskelser. Cæsar har spillet support for blandt andre Kajsa Vala, Signe Svendsen og senest Søren Huss – og arbejder i øjeblikket på et nyt dansksproget album, der udkommer i 2026.

Thingbæk Kalkminer er ikke et traditionelt spillested. Her blander det musikalske lydlandskab sig med minens rå “tapet”, og skyggerne fra de levende lys danser med. Det er netop dét, der gør en sådan aften til noget særligt, mener KAREN CECILIE CÆSAR: “Når vi spiller steder, der allerede har så meget sjæl og historie, er det lidt som om omgivelserne ‘synger med’. Vi får utrolig meget stemning og inspiration forærende på den måde – og musikken indordner sig altid de omgivelser, den er en del af.”

Som gæst er du velkommen til at tage picnickurven med og nyde aftensmaden i det fri ved indgangen til minerne. Her er både borde og bænke samt en smuk udsigt til Rebild Bakker og Rold Skov. Øl, vin, sodavand og saft sælges på stedet.

Der er 8 grader i Thingbæk Kalkminer året rundt, derfor anbefales publikum at tage en varm trøje og eventuelt et tæppe med. Der serveres desuden en varm drik undervejs, og der er siddepladser til alle. Et antal tæpper er til fri afbenyttelse.

TIDSPLAN
Døre: 19:30
Koncert start: 20:00
Koncert slut: 21:10

Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer
Røde Møllevej 4, 9520 Skørping