Dette glæder os utrolig meget, ligeledes den store interesse som Hornslet by, og det store opland har vist julemarkedet på Rosenholm Slot, hvor vi 2022 havde mere end 20.000 besøgende.
Vi glæder os derfor til igen i 2023, at kunne åbne dørene op for de mange besøgende, som vil benytte weekenden til at kigge forbi julemarkedet, i de smukke rammer på Rosenholm Slot. Grundet den store opbakning har vi igen i år valgt, at afholde julemarkedet over to weekender. Dette giver alle de besøgende en meget bedre oplevelse, og de lange køer ved indgangen undgås lettere.
Julemarked på Rosenholm Slot og de over 80 udstillere vil præsentere alt hvad hjertet kan begære af julepynt, dekorationer, brugskunst, delikatesser, juletræer, julegodter, glaskunst, mode og mange andre spændende julegaveidéer, hvor de historiske rammer bidrager til at fuldende oplevelsen.
Hele familien kan nemt bruge en hel dag i de eventyrlige rammer, da der er mulighed for både at få stillet sulten samt nyde lidt varmt at drikke. Derudover byder julemarkedet også på underholdning såsom; En tur med modeltoget, giv julemanden din ønskeseddel, mød julemandens kone, nissebørn og prinsesser m.m., se vores galleri med inspiration til turen
Alt imens du går på opdagelse rundt på området, vil du blive mødt af prinsesser, som tager dig med tilbage til barndommen. Dette vil sikkert for mange lede minderne hen imod DR´s gamle julekalender ”Jul på Slottet”, da kalenderen er optaget på Rosenholm Slot og Slotspark.
OBS. Julemarkedet er ikke kørestolsvenligt.
Det er muligt at hæve kontanter og betale med dankort ved indgangen.
Bemærk at ikke alle udstillere tager dankort på standene, derfor er det en god idé at have kontanter med hjemmefra.