30-års jubilæumsshow
Når scenelyset tændes, og de første velkendte toner fylder salen, ved publikum i Aabybro præcis, hvad der venter: endnu en uforglemmelig aften i selskab med Dansk Slager Parade. År efter år melder Kulturcenteret udsolgt, og 2027 bliver ingen undtagelse, når Dansk Slager Parade 2027 fejrer 30-års jubilæum! Publikum kan se frem til en festlig aften fyldt med nostalgi, fællessang og de største hits fra både den danske og internationale sangskat - leveret af nogle af landets mest folkekære kunstnere.
Årets stjernespækkede hold består af:
Zuzana - kendt fra Western Girls
Den karismatiske sangerinde med den stærke udstråling og de iørefaldende pop- og slagerhits bringer international glans og masser af energi til scenen.
Inge-Marie - fra Dræsinebanden
Publikumsfavoritten med det smittende humør og de folkekære dansktoptoner sørger for ægte dansk hygge og fællessang i topklasse.
Kim Brandt
Revyskuespiller og sanger, der med stor respekt og kærlighed hylder Bjørn Tidmand. Glæd dig til klassiske fortolkninger leveret med både varme, humor og nærvær.
Drama Queen
Den farverige Grand Prix-vinder vender tilbage med sit festfyrværkeri af et show - fyldt med power, glitter og uforglemmelige popøjeblikke.
Klaus & Servants
Det legendariske orkester leverer som altid den musikalske rygrad i showet - krydret med deres egne udødelige dansktophits.
Karin Strand-Holm - konferencier
Med elegance, lune og sikker hånd guider hun publikum gennem jubilæumsaftenen.
Sikr dig en plads i tid
Interessen for Dansk Slager Parade er enorm, og i flere byer bliver billetterne revet væk – ofte længe før koncertdatoen. Vil du være sikker på at opleve Dansk Slager Parade 2027 i Kulturcenteret i Aabybro, er det derfor en god idé at købe billet i god tid. Dansk Slager Parade er mere end en koncert. Det er en aften med minder, musikglæde og dansk musik, når den er allerbedst.
