Den nordvestlige del af Limfjorden er et omfattende system af småfjorde, bredninger og vige. Området omfatter desuden Mors, der med sine stejle molerskrænter giver en enestående ramme for fiskeriet. Området byder på flere af Limfjordens bedste kystpladser for havørredfiskeri. Bevæger du dig ud på Vestkysten er der mulighed for fiskeri i barsk natur og noget af det bedste mole- og høfdefiskeri, man kan opleve i Danmark. Vestkysten er også udgangspunktet for havfiskeri på Det Gule Rev.
Pakken er udarbejdet i samarbejde med Limfjordsrådets "Havørred Limfjorden" projekt og indeholder:
1 x overnatning hos certificeret partner (Priser fra 175,- pr. person)
1 x kort med fiskepladser og kort beskrivelse i området
1 x donation til naturgenopretnning i Limfjorden*
*Ved køb af fiskeoplevelser gennem VisitMors bidrager du til udlægning af grus i Limfjordens vandløb, så der sikres robuste fiskebestande til fremtiden. Midlerne tildeles lokale foreninger, og går ubeskåret til grus på nye gydebanker.
Ps. Det er muligt at donere ekstra midler ved køb af alle pakker.
Oplevelsen er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.