Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Virak Revy af performancegruppen Live Art Danmark, er en hyggelig og underholdende revy, for børn og unge fra 5 år og op, hvor gæsterne bliver klogere på performancekunst og hinanden. Den indeholder live opførelser af værker af Marina Abramovic, Yoko Ono, John Lennon og andre kendte og ukendte kunstnere. Publikum opfordres til at deltage i nogle af værkerne, for eksempel ved at fortælle forsamlingen om deres sko. Nogle indslag er absurde eller alvorlige, andre er musikalske og muntre og revyen bliver sammensat på en ny måde for hver opførelse.

Kreditering: 

Medvirkende: Ellen Friis, Elise Waage-Pedersen

Producent: Live Art Danmark

Visetekst: Henrik Vestergaard

BØRN festival sker d. 13. og 14. maj 2023 i Pavillon K – Center for scenekunst i Vordingborg.

På BØRN! er der plads til børn, men for at det bliver en god oplevelse for alle, så tag kun dit barn med til de forestillinger, der passer til dets alder. Hvis i har børn i forskellige aldre, så tag en ekstra voksen med, og brug tiden mellem forestillingerne i Eventyrhaven eller udenfor i den grønne Kirkeskov.

Caféen er åben med gode sager for børn og voksne, men medbragte madpakker kan også nydes.


Og begge dage mellem kl. 10.30-15.30 er der gratis entré i EVENTYRHAVEN, hvor scenograf Tanja Bovin har groet en have med plads til leg og fis, og til at bygge og skabe huler eller højhuse – og hvor der fortælles historier om fjerne grønne verdener… i eventyrværkstedet kan man skabe sine egne eventyrvæsener til at tage med hjem.  Her kan leges før, mellem eller efter forestillingerne.

Læs mere om BØRN festival på www.pavillonk.dk eller kontakt os på maria@pavillonk.dk


 

Pavillon K
Skovvej 2, 4760 Vordingborg