Strikkefastheden! Åh, vi kender det alle. Strikkefastheden er faktisk både meget simpelt og ret kompliceret på en og samme tid. Simpelt, fordi det blot handler om størrelsen på en maske.
Kompliceret, fordi der er så mange ting, der kan påvirke strikkefastheden: Vask, pindetykkelse, materiale på strikkepinden, garntype og meget, meget mere.
På workshoppen skal vi arbejde med det simple og det komplicerede, der sammen skal danne rammen for en forståelse af strikkefastheden og dens vigtighed.
Medbring: Strikkepinde/rundpinde 5 mm, knappenåle og uldnål samt en strikkefasthedsmåler.
Underviser medbringer: Garn til opgaven, blokkemåtter samt kompendie. Der vil være et gebyr på 25 kroner for garn og kompendium, som afregnes direkte til underviser.
Strikkefasthedsmåler kan eventuelt købes hos underviser.