Strik kan bruges til at stresse af. Strik kan bruges som meditation.
På denne 3-timers workshop starter vi weekenden med at gå helt ned i tempo. Deltagerne får en introduktion til mindfulness, og hvad det betyder og kan.
Vi kommer til at afprøve et par måder at opleve mindfulness på, vi mediterer kort sammen, og vi kommer til at strikke sammen.
Du behøver ikke at have prøvet meditation før, men bør kunne slå op og strikke ret og vrang. Medbring: Et nøgle bomulds- eller hørgarn, eller en blanding af de to, til p 3–3,5 og pinde dertil.