Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

SHANNA WATERSTOWN BAND  (USA)

"Rhytm'n Blues & Soul med en rigtig 'Blueswoman' i front"

Shanna Waterstown er en forholdsvis ny amerikansk sangerinde der ved hvad hun vil. Hun er en passioneret, lidenskabelig og inspirerende sangerinde, med en varm, sensuel, kraftfuld og autentisk stemme.

Selv om Shanna er af den yngre generation af rhytm’n blues sangerinder betegnes hun som en rigtig ”Blueswoman” og Shanna er godt på vej til at indtage bluesscenen og erobre alle bluesfans i Europa og USA.

Shanna Waterstown har lært sin soul og gospel allerede som barn. Blues-tilgangen har hun bl.a. fået fra sceneoptrædener med navne som Buddy Guy, Louisiana Red, Mud Morgenfield og som korsangerinde for legendariske James Brown.

Hos CROSSROADS i Bygningen, Vejle optræder Shanna Waterstown med sit faste band i den store udgave, som er inkl. orgel og saxofon: Jay Gogan på guitar, rytmesektionen Walter Cerasani og Gianpaolo Feola på bas og trommer samt Phillippe Ours, orgel/keyboards og Gulliver Allwood, saxofon.

Shanna Waterstown er født i Deep South, Florida i USA. Her voksede hun op og sang i byens lille baptistkirke. Datidens mest populære musik, som hun lyttede til på radioen var “Motown Soul”, “Country” og “Gospel”. Hendes ungdom blev præget af mange forskellige stilarter af musik, der senere inspirerede Shanna til sine første kompositioner i en alder af 11-12 år. Hun startede en lokal gruppe med nogle naboer og eksperimenterede med forskellige kompositioner, der blev indspillet på kassettebånd.
Shanna har turneret i USA og Europa, herunder Frankrig, Tyskland, Schweiz, Belgien, Danmark, Italien, Spanien, Østrig, Polen, Letland, hvor hun har spillet på både mindre scener og klubber samt på nogle af de største bluesfestivaler.

Musikere:
Shanna Waterstown - vocal (USA)
Jay Gogan - guitar (USA)
Gianpaolo Feola - drums (Italy)
Walter Cerasani - bass (Italy)
Phillippe Ours – orgel (France)
Gulliver Allwood – saxofon (France)

Tidspunkt for koncertens afslutning er estimeret.
Ret til ændringer forbeholdes!
Bluesforeningen CROSSROADS i BYGNINGEN, Vejle


OBS. KUN 110 billetter til salg!
Forsalget lukker kl. 18.00 på datoen for koncerten!

Dato og tidspunkt: 18. januar 2020 kl. 20.00.
Dørene åbnes: kl. 19.15.
Pris:
- Pris forsalg (online): 160 kr. (ekskl. billetgebyr og adm. omkostninger)
- Medlemspris forsalg (online): 100 kr.
- Pris ved indgangen: Evt. ledige billetter sælges ved indgangen til lidt forhøjet pris!

Bemærk venligst: - Siddepladser ved caféborde.
- Kørestolsvenlig adgang!
- Gratis parkering i P-hus ”Albert” lige uden for Bygningen.
Bemærk: Betalingsparkering gælder i disse tidsrum:
Mandag-fredag kl. 9.00-17.00
Lørdag kl. 9.00-14.00

Se CROSSROADS’ hjemmeside ved at følge dette link.

Bygningen
Ved Anlæget 14 B, 7100 Vejle