Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Efter en lang og ufrivillig pause på grund af corona, er Samantha Antoinette Smith tilbage hvor hun hører hjemme. På scenen. Hun kicker-off i Danmark og kommer forbi Aalborg til et glædeligt gensyn med en intimkoncert Lørdag d. 2/10 kl. 20.00 på Center for Dansk Jazzhistorie. Samantha Antoinette Smith har gennem en lang karriere gjort sig bemærket med sin kraftfulde, smukke og markante stemme samt sin evne til at levere et medrivende show. Hendes talent understreges af den perlerække af verdensstjerner som hun har sunget backing for bl.a. Depeche Mode, Jamiroquai, Luther Vandross, Maria Carey, George Michael, Simply Red, Tina Turner, Paul McCartney, Andrew Lloyd Webber m.fl. Sideløbende med arbejdet som studie- og backing vokalist forfølger hun en solokarriere inden for bluesmusikken.
Sætlisten er en blanding af klassikere og mindre kendte numre, som dog alle har det til fælles, at de leveres i Samanthas egen fortolkning med garanti for tårnhøjt musikalsk niveau, dedikation - og en fest! På guitar har hun den virtuose guitarist Kasper ”Lefty” Vegebjerg, som tillige har spillet som sideman for en lang række bluesstjerner på turne i Europa (Kai Strauss, Lightning Moe m.fl.). Rytmegruppen består af Asmus Jensen på trommer (Delta Blues Band, Omar and the Howlers, Charles Burton, Joe Louis Walker, Earl Thomas m.fl.) og Jakob Kortbæk på bas (Big Creek Slim, Franck White, Copenhagen Slim m.fl.). Som en særlig "ting" til Aalborgenserne, kommer den lokale Dorthe Amalie Howard på scenen og giver et par numre. Hele pladen er fuld denne aften!!!

Jazzcenteret
Kjellerupsgade 12, 9000 Aalborg