Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation
For femte gang er SPORs flagskib for talentudvikling, SPOR New Music School, en del af festivalen. New Music School inviterer unge elever fra musikskoler i hele Region Midtjylland til at udforske det at komponere musik. I løbet af tre intense workshopdage møder de unge deltagere komponister og musikere fra festivalen og lytter til koncerter. Alt sammen med det formål at udvide deres musikalske horisont og give dem en platform til selv at få musikalske ideer.

Under ledelse af komponist og musiker Østen Mikal Ore og komponiststuderende fra Det Jyske Musikkonservatorium og Malmö Academy of Music, kommer SNMS-deltagerne til at udforske temaer fra festivalen og afsløre mulige fortællinger, eksperimenter, improvisationer og visuelle ideer.

Resultatet af workshoppen kan opleves i en koncert, hvor de unge selv optræder sammen med det Aarhus-baserede ensemble NJYD.
11. maj 2019 - kl. 14:00
Varighed: Ca. 40 minutter

Dokk1, Store Sal
Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C