Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Lidt om workshoppen

Boro er en japanks lappe teknik du kan bruge til at dekorere dine gamle bukser, jakker, skjorter, hatte.

Kort sagt alt det tøj du elsker at bruge, men ikke bruger fordi de har huller eller der er kommet pletter på dem.

Denne workshop er for dig der har lyst til komme igang med at bruge dine egne stof-rester og gerne vil inspireres til at komme i gang med Boro teknikker.

Afklip, stumper og stykker, assorterede størrelser af stof du ikke lige ved du hvad skal bruge til der bare ligger og samler støv, men som bare er for skønne at komme af med, kan bruges til at forskønne dit tøj.

Her får du en mulighed for at dine stof-rester kan komme frem i lyset og komme til deres ret i smukke nye sammenhænge. Du får lappe materiale udleveret.

Du er velkommen til at tage noget af dit tøj med der trænger til at blive lappet, dækket pletter eller bare blive dekoreret. Jeg vil hjælpe dig med at finde frem til hvordan du kan dekorere dit tøj.

Du behøver ikke at kunne teknikkerne på forhånd, da det vil blive udførligt gennemgået.

Kort og godt:

Workshoppen er til dig der gerne vil i gang med at sy i hånden og bruge alle dine små stof-rester i dine bunker. Der gerne vil være kreativ, uden at tænke på det kræver en masse strøm og besvær at tage symaskinen frem.

Kort om Boro

Boro er en japansk lag på lag teknik. Det var det billigste at kunne lave sine egne tekstiler og ved at sy lag på lag af tekstiler kunne man både holde sig varm og forlænge brugen af sine tekstiler.

Nu bruges metoden ofte i modebilledet som en dekorations teknik. Metoden har været brugt længe før det var en dekoration, til at vedligeholde og forlænge brugen af det tøj man har.   

Du vil lære de grundlæggende principper for at sammensætte Boro, samt:

  • At sy med forskellige tråde, nåle og handfingerbøl, gennemgang af den rytmiske sy metode bag Sashiko, som er de dekorative forstærkende sting der bruges til Boro.
  • Oplægning af stof-rester og teknik til at samle det.
  • Teknik øvelses med forskellige Sashiko syninger, der både samler og dekorerer. 
  • Vi kigger på dit medbragte tøj og planlægger hvordan du bedst muligt kan dekorere dit tøj.
  • Gennemgang af hvordan du kan overføre dit Boro teknik til dit tøj eller hvordan du kan omdanne dem til brugbare ting.
  • Du kan tage et stykke tøj med du vil Boro dekorere. Sammen kan vi planlægge dine helt egne Boro dekorerede tekstiler eller tøj.

At sy i hånden

Det at sy i hånde giver mig ro og fred. Når jeg sidder og finder rytmen i et stykke arbejde med enten Sashiko eller andet håndbroderi.

Det er en stor fornøjelse at se hvordan et stykke stof ved hjælp af nål og tråd, bliver tryllet frem til et smukt stykke tekstil. 

Det får du med hjem fra workshoppen

Når du har lært basisteknikkerne til Boro kan du selv udvikle dine egne nye Boro dekorations teknikker og tekstiler.

Jeg håber på du får så meget inspiration at du ikke smider selv de mindste stykker tekstil ud fremover. At du altid kan finde en løsning på at lappe dit tøj med smukke Boro dekorationer.

Du er velkommen til at komme med på den næste workshop Rework 3 Sådan forvandler du dine Boro tekstiler.

Det får du på workshoppen:

Undervisning - Garn – Maser af lapper og tekstiler, til din helt eget Boro dekoration og tekstil, du kan tage med hjem.

Du kan tage et stykke tøj med du vil Boro dekorere. Sammen kan vi planlægge dine helt egne Boro dekorerede tekstiler eller tøj.

Vand og let snack.

Du kan låne:

Nåle og håndfingerbøl i læder. Det er muligt at købe delene med hjem.

Det skal du selv have med:

Tålmodighed og glæden ved at sy i hånden. Gerne dine egne nåle. Jeg vil blot vise dig fordelen ved Sashiko nåle.

Har du noget favorit tekstil du gerne vil have syet med ind i din nye Boro tekstil, eller nogle tekstil rester du gerne vil bruge, er du meget velkommen til a tage det med.

Rework 2 Boro fra stof-rester til smukt tekstil

Jeg glæder mig til at se dig

Kærlig hilsen

Pia

Pia Stender - Upcycler

En fantastisk skrædder, Inge Klein, lærte mig  skrædderkunsten vidunder da jeg var teen. Der har altid været håndens arbejde i mit liv, at sy, tegne, male, at skabe. Jeg bliver inspireret af hverdagens brug af tekstiler. I interiør, små brugsgenstande, tasker, accessories, tøj, syninger, farver, teksturer, hvordan vi bruger tekstiler og hvad det gør for os. Den bæredygtig mindset er en del af mig, upcycling kombinerer de kreative idéer med filosofien om at passe på miljøet.

Husk at læse de Praktiske informationer

Denne workshop er en del af Pop-Upcycling, skabt af Pia Stender & Inbal Lieblich, fra d. 25.11.2022 til og med 3.12.2022, lokaliseret på 1. sal hos Res-Res

Pris 300 kr pr. deltager. Minimum 4 deltagere max 10 deltagere. Varighed 3 timer.

Returret

Der er ingen returret. Vi står ikke for at tilbagebetale billetter til kursister der udebliver eller aflyser. De kan til hver en tid videregive deres billet, så længe de informere om at en anden har overtaget deres billet.

Denne workshop er en del af Pop-Upcycling fra d. 25.11.2022 til og med 3.12.2022, lokaliseret på 1. sal hos Res-Res

Pop-Upcycling er skabt af Pia Stender (@redesignrepairupcycle) og Inbal Lieblich (@inballieblich &Me)
Pia kommer blandt andet med sin viden om boro- og sashiko-teknikker og har stor erfaring med redesign og upcycling.
Inbal har en baggrund i kostumedesign og syr under brandnavnet &Me blandt andet unikke beklædningsgenstande og accessories.
Vi hoster designere med unika upcyclede designs, Remade. Vi inviterer dig til at redesigne med tekstiler, Rework, på forskellige workshops i løbet af 9 dage.

Klik her for at se en oversigt over alle Pop-Upcycling workshops.

Ved deltagerantal under 4, kan workshoppen blive aflyst.

1.sal ovenover Res-Res
Guldbergsgade 29D 1.sal (Res-Res), 2200 Kbh Nørrebro