Kolonien er et ungt, udtryksfuldt folkpop-band fra Sverige, som med elementer fra reggae og firstemmig sang har skabt sit helt eget lydbillede. I Sverige har Kolonien vundet priser for sin originalitet og den fornyelse bandet står for indenfor den stolte folk-tradition.
I år kommer de igen til Danmark med deres smittende kærlighed til musikken, positivitet og den magiske stemning, de tilsammen formår at skabe. Kolonien er i 2019 også pladeaktuel med nye sange ovenpå deres første omfattende verdensturné med koncerter i USA, Canada og Sydamerika og en lang række andre lande.
Kolonien er anerkendt for deres medrivende koncerter, som ofte får store følelsesmæssige reaktioner fra publikum. De går rent ind ved unge og gamle.