JESPER THEIS [DK] & KENT THOMSEN [DK]Delta-Roots-Blues møder Chicago Blues
... når rutinerede, garvede Chicago blues-orienterede Kent Thomsen og den noget yngre delta blues-orienterede Jesper Theis mødes til deres første fælles koncert.
BLUES-SØNDAGKent Thomsen er den garvede del af duoen Jesper Theis & Kent Thomsen som spiller hos CROSSROADS søndag den 11. november 2019. Dørene åbnes ved 14-tiden og musikken starter klokken 15.
Jesper Theis og Kent Thomsen spiller hvert et solo-sæt og slutter af med at spille et duo-sæt.
Hvad den rutinerede, garvede Chicago blues-orienterede Kent Thomsen og den noget yngre delta blues-orienterede Jesper Theis får ud af deres første fælles koncert bliver spændende og interessant at opleve... men noget er givet på forhånd:
Man kan se frem til en gemytlig søndag eftermiddag med højt humør og blå toner i læssevis.
"Nede på jorden, ingen pis. Bare blues fra dengang der blev sunget spillet uden lydpotte og fortalt historier fra det virkelige liv. Råt for usødet - uden filter!" som de to musikere udtrykker det.
Kent Thomsen:Kent Thomsen er et velbeskrevet navn på den danske bluesscene og har været på banen i en menneskealder og med sin unikke stemme og sin endnu mere unikke tilgang til den elektriske guitar og til Chicago blues.
Kent Thomsen har gæstet Vejle og CROSSROADS en del gange, hvor han blandt andet også har ageret kapelmester.
Tidligere kendt som frontmand og sangskriver, først i bandet "Kent Thomsen & the Rich Ones" og senere i "Kent Thomsen & De Dyre Drenge", og ligeledes for sit mangeårige medlemskab af trioen "Thomsen:Nello:Hansen", der gjorde det rigtig godt, dels på albummet "Three chords & the truth" (2013), dels på diverse scener. Tilmed skriver han velturnerede, finurlige tekster, som det kan høres på det fornemme album med sidstnævnte orkester – Så'n er dét (2012). I dag er både "Kent Thomsen & the Rich Ones", "Kent Thomsen & de Dyre Drenge" og "Thomsen:Nello:Hansen" desværre en saga blot.
Her i Vejle kender vi også Kent for sine tydelige aftryk på de eksklusive "Kent Thomsen & Friends" one-off koncerter (senest med "Lei sings The Blues" tilbage i februar hvor legendariske Lei Moe var i front for en enestående, forrygende flot, blå søndag eftermiddag).
Men d. 10. november er han solo med sin guitar og sin blues:
Nede på jorden, ingen pis. Bare blues fra dengang Mor var dreng og Far havde hår. Nogle af sangene er på dansk, alle er de uden lydpotte. Historier fra det virkelige liv. Råt for usødet. Ingen filter. Bare The Blues.
Link til Kents hjemmeside:
http://kentthomsen.dk/