Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

KONCERTEN ER UDSOLGT ::::   JACOB DINESEN giver koncert den 6.april 2024 på hjemmebanen i Schweizerhalle, Tønder.

Han har med kæmpe succes turneret og udgivet musik nonstop siden 2016 og til foråret kan fans se frem til at opleve - eller måske genopleve et af de største fænomener i nyere tid, når Jacob Dinesen besøger syv spillesteder i Danmark

-Jeg glæder mig helt vildt til at komme på tour igen. Efter et stille 2023 med kun syv band-koncerter, kan jeg ikke vente med at vende tilbage til landevejen. Jeg glæder mig til at præsentere det nye album for mit publikum. Min kommende plade bliver noget andet end det jeg har lavet før, så det er klart, at det ikke er uden en vis portion nervøsitet, at det skal præsenteres ude i det ganske danske land. 

Jacob Dinesen har både nye sange og fornyet selvindsigt med, når han tager på tour. Han har nemlig brugt det seneste år på at forny og udvikle sig selv og sin sangskrivning i studiet med nye musikalske samarbejdspartnere.

”Sidste år, gik det op for mig, at jeg har udgivet musik og turneret nonstop siden 2016 og vitterligt har fået levet den unge mand ud, som jeg gerne ville være. Jeg hader stagnation, men indså at jeg var nødt til at trække stikket. Det har givet selvindsigt, udvidet min horisont og åbnet døren på klem til det menneske jeg måske i virkeligheden er og til en sangskriver, der nu kan kravle ud under tordenskyen og søge mod lyset.”

Når Jacob Dinesen til foråret tager på tour, bliver det med flere helt nye sange på set-listen. Blandt andet nummeret The Waiting Game ft. stjernefrøet Siné, (release den 8. september).

”’The Waiting Game’ er en sang om selvransagelse, udvikling og kommunikation – eller mangel på samme – i parforholdet. Derfor skulle fortællingen også have et andet perspektiv end bare mit,” fortæller Dinesen og fortsætter: ”Da Siné gik ind og leverede sit fløjlsbløde feminine modspil til min vokals mere aggressive lyd, tillagde hun lige præcis den ekstra dimension til teksten som sangen manglede. Hun er en blændende kunstner og en kæmpe charmer – og jeg er sikker på, vi kommer til at arbejde endnu mere sammen i fremtiden!”

Med mere end 45.000 solgte albums, 36 millioner streams og den ene udsolgte tour efter den anden er talentet, passionen og potentialet til at tage og føle på.

Dørene Åbner kl. 19.00
Koncertstart kl. 20.00

SIDDEPLADSER men med fri seating

Tønder Kulturhus
Ribelandevej 39, 6270 Tønder