Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation
Forestil dig lyden af jukeboks, brun bodega, skummende øl, livets glæder og sorger fortolket af en håndfuld af Danmarks dygtigste musikere og sangskrivere. Så har du en ide om, hvad Humørekspressen er.

Humørekspressen har allerede spyttet ét hit ud, det ørehængende “Der er godter på vej”, og bandets medlemmer, Frandsen (aka Pharfar), Krølstrup (aka Klumben), Strejferen (aka Chapper) og Peber (aka. Peter Lützen fra Panamah), er dedikeret til humørmusik inspireret af traditionerne fra guldalderen i Dansktoppen fra 70’erne. Musikken kredser om positive emner som venner, fest og kærlighed, men også hårde tider som skilsmisse og ensomhed, for humør kan jo både være godt og dårligt. De fire medlemmer har hver især en imponerende baggrund indenfor musik og underholdning med platinsælgende hits, prestigefyldte priser og utallige sceneoptrædener. Sammen har de en hjertevarm forkærlighed og respekt for dansktop, man mærker ved første akkord.

Glæd dig

Dato og tidspunkt: Fredag d. 13. april 2018 kl. 20.00
Dørene åbner: kl. 19:00
Ca. varighed af arrangementet: 2 ½ timer
Bemærk venligst: Ståpladser.
Billettyper: Standard billet: 130,- kr. + gebyr.
Standard billet inkl. Garderobe: 150,- kr. + gebyr.

Garderobe: Af hensyn til sikkerhed og indeklima har Paletten obligatorisk garderobe. Store tasker skal ligeledes afleveres i Garderoben.

Garderobe kan købes sammen med forsalgsbilletten til 20 kroner.

Handicapledsager: Ved køb af almindelig billet/studiebillet og fremvisning af et gyldigt ledsagerkort fra Dansk Handicaporganisationers Brugerservice kan handicappede få en gratis ledsager med til Palettens koncerter.

Paletten
Vesterbrogade 10, 8800 Viborg