Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Trio fra toppen af dansk jazz

Pianisten Henrik Gunde med band er noget vejlenserne og JIVE elsker.  Denne gang er han parret med dansk jazz’ “Dupont & Dupont eller Knold & Tot” alias bassisten Jesper Bodilsen og trommeslageren Morten Lund. De to var uadskillelige i mange år og har præget dansk og international jazz siden 1990’erne.
Henrik Gunde med Bodilsen & Lund er en “ny” trio født i corona-tiden. Trioen barslede med en udgivelse på LP/CD kaldet “MOODS”. Der bliver her og i koncert spillet mesterligt, indfølt og med den dybeste forståelse for musikken. Ganske enkelt er det smuk og rolig musik.
Du vil møde sange fra det klassiske jazz-repertoire blandet med skandinaviske sange som norske Edvard Griegs “Solveigs sang”, svenske Lasse Gullins “Kärlekens ögon” og Henrik Gundes egen “Fanølyng”.
Denne eftermiddag bliver MOODS; stemninger og følelser, der vil røre din sjæl og berige dig.

Line-up:
Henrik Gunde - piano
Jesper Bodilsen - bas
Morten Lund - trommer

Dørene åbnes ca. 30 minutter før koncerten.

Hvis der er mulighed for det sælges overskydende billetter i døren. Billetsalget elektronisk stopper ca. 45 min før koncertstart.

Engelsholm Højskole
Engelsholmvej 6, 7182 Bredsten