Workshoppen er for dig som vil blande dit eget farve-mix til håndstrik. Først snakker vi farver, kigger i de mange prøver underviseren har med, lære et par hurtige teknikker til at forøge tykkelsen af garnet og tviste farven i det strikkede. Her efter giver vi os til at lege med garnet og farverne.
Til sidst tager vi et fælles kig på alle de farve-mix der er blevet lavet, og du bestemmer dig for hvilket farve-mix du gerne vil have med hjem. Underviser medbringer en masse strikkeprøver, samt garn til prøvestrik til alle deltager. Medbring: strikkepinde 3,5 - 4,5 mm, evt. 5 - 6 mm.
Der skal tillægges 360 kr. pr. deltager til materiale.
Som materiale får du 400 gram garn med hjem af det farvemix, du vælger til workshoppen, svarende til en sweater i standard størrelse