Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Kære publikum: Velkommen til AMBU Revyen i Hobro.

Der kan siges mange negative ting om året 2020, men intet kunne stå i vejen for AMBU Revyens forestillinger i Ambufestens 100-års jubilæumsår. Vi planlagde en meget ambitiøs jubilæumsforestilling, og vi blev blæst fuldstændig bag over af interessen. Vi måtte melde totalt udsolgt til alle 6 forestillinger efter 14 dage. Det blev til to helt fantastiske uger, hvor aktører, sponsorer, frivillige og ikke mindst alle gæster fik en fuldstændig fantastisk oplevelse af AMBU REVY tilbage på Hobro Theater.

Vi har levet højt på succesen fra 2020, og det har virkelig inspireret både frivillige, aktører og ikke mindst forfatterne til at give den en ekstra skalle til året 2021. Det er derfor med meget stor fornøjelse, at vi nu kan byde velkommen til AMBU Revyen 2021: Der’ lys!

Efter et fuldstændig fabelagtigt jubilæumsår i 2020, hvor revyen bl.a. vendte tilbage til Hobro Theater, er AMBU Revyen tilbage med flere forestillinger i 2021. Selve udformningen bliverf som sidste år. Nogle forestillinger bliver med spisning og "optakt" inden revyen, mens andre blot er oplevelsen af alletiders revy. 

Skulle alt gå imod os og corona lukke os ned, vil alle billetter naturligvis blive refunderet efter retningslinjerne på billetsalg.dk

Hobro Theater
Theatertorvet 1, 9500 Hobro