-
Beskrivelse
-
Praktisk info
-
Lokation
Woodstock ´69 – en hyldestkoncert
I sensommeren ’69 samledes 450.000 mennesker foran en scene på en mark et par timer nord for New York. På scenen stod en nærmest endeløs række af tidens – og eftertidens - største musikalske ikoner, herunder Jimi Hendrix, Joe Cocker, Janis Joplin, Santana, The Who, The Band, Creedence Clearwater Revival og Crosby, Stills & Nash – for blot at nævne nogle få. De kommende tre dages koncerter og kaos skulle gå over i historien som en af vor tids største og mest skelsættende kulturelle begivenheder.
WOODSTOCK-festivalen anses for at være et af højdepunkterne i sentressernes ungdoms- oprør og hippiebevægelsens opgør med bedagede samfundsstrukturer. Et kulturelt nybrud, der herhjemme affødte bl.a. studenteroprøret i '68, kønskampen i 70’erne samt grundlæggelsen af Christiania og Roskilde Festival i 1971.
Også musikalsk har WOODSTOCK sat sig dybe spor i eftertiden. Festivalen står som et lysende monument over den innovative og legelystne ånd, som prægede 60’ernes musik. Rock n' Roll-musikken var blevet allemandseje og flirtede med musikalske genrer fra hele verden, mens blues, folk og protestsangere oplevede en stor revival. Eksperimenterne i 60’erne var mange, og på få år gik musikken fra Buddy Holly, Elvis og Hank Williams til Jimi Hendrix, The Who og The Band.
Woodstock ’69 er en musikalsk hyldest fra en række af landets bedste musikere til musikken og tidsånden fra en af nyere tids vigtigste musikalske milepæle.
Dato og tidspunkt: Torsdag 26. september 2019, kl. 20.00
Dørene åbner: Koncertbaren er åben fra kl. 18.30
Indgang til koncertsalen åbnes 20-30 min før koncertstart.
Ca. varighed af arrangementet: 2 timer
Bemærk venligst: Unummererede siddepladser
Billettyper:
Standard billet - Salen: 250,- kr. inkl. billetgebyr.
Kulturcenter Jammerbugt
Søparken 2, 9440 Aabybro