Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Kendte stemmer starter en vinklub Mens resten af Danmarks midaldrende mænd spiller padeltennis, går Thomas Buttenschøn og Jonas Rasmussen i en noget anden retning. De to kendte og populære stemmer har begge rundet de fyrre år og har forenet kræfterne i pop-projektet “Vinklubben”. På duoens spritnye single tager de hverdagen som semi-modne mænd under kærlig og humoristisk behandling, og i stedet for at trække i motionstøjet starter de - ja, en vinklub. - Vi står begge midt i livet med børn i skolealderen og jonglerer efter bedste evne med hverdagslivet og vores musikalske liv på landevejene. Så vi har meget tilfælles - og nu altså også Vinklubben, lyder det fra duoen. Singlen hedder meget passende “vi burde starte en vinklub”, og der er tale om energisk, catchy pop leveret med humor, varme og en kærlighed til retro-lyd. “Vi burde starte en vinklub” er den anden single fra de to poppoeter, hvis fælles univers består af skarpe tekster, fængende melodier og plads til både humor og eftertænksomhed. Den kombination blev taget rigtig godt imod, da Vinklubben i efteråret 2025 drog på en lille turné, og nu er de to gode venner gået i studiet sammen for at arbejde på et album. Såvel Thomas Buttenschøn som Jonas Rasmussen er veletablerede navne på den danske musikscene. Jonas med kunstnernavnet “Rasmussen” blev for alvor kendt både nationalt og internationalt, da han vandt Dansk Melodi Gand Prix med sangen “Higher Ground”. Thomas Buttenschøn brød igennem lydmuren med “Fantastiske Mandag” tilbage i 2006 og har siden udgivet en stribe albums, herunder det platin-sælgende “Billeder Af Min Baggård”. Den nye single udkom på alle streamingtjenester den 13. februar 2026.

Døre: 19.00
Koncert start: 20.00
Koncert slut: 22.00

Tinghuset i Ulfborg
Tingvej 5, 6990 Ulfborg