Væksthusene er naturbaseret audiopoesi: musik du kan falde i søvn til, men du aldrig vil falde i søvn til. Med opløftende VJ-projektioner giver de en munter og inkluderende liveoplevelse med en litterær kvalitet. Væksthusene er et lyrisk, Aarhus-baseret band: et konceptuelt projekt, hvor menneskets uløselige forbindelse til naturen er i fokus. Væksthusene vil udfordre præmissen for en koncertoplevelse og få publikum til at tænke nyt om musik, natur og skønhed. Det bliver smukt og grimt.