Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

I år fejrer Tradish 10-års jubilæum med deres 3. udgivelse ”Handmade tales”: 15 håndlavede numre udført på håndlavede akustiske instrumenter, 15 fortællinger med hver sin historie. Det er et destillat af bandets helt specielle lyd, hvor deres egne kompositioner tilføres den irske traditionelle musik.

Tradish har igennem de sidste 10 år rejst rundt med deres musik, og fortalt historier på hundredvis af scener på tværs af Europa. Tradish har mødt og genset et publikum, der værdsætter den åbne og personlige tilgang til den traditionelle irske musik, der kendetegner Tradish. Som en del af den levende irske musiktradition, spiller Tradish sig ind i en spændende og livsbekræftende blanding af det gamle og det nye, fortid og nutid, med en stærk forankring og respekt for rødderne.

Traditionel irsk musik har gennem de sidste 200 år vokset sig til et kraftfuldt træ med forgreninger, knopskud og spirer over hele verden. Nu er den et globalt fænomen og det irske musiktræ står i fuldt flor. Tradish tog på deres 2. album Roots & Shoots os lyttere med på en rejse, hvor brændstoffet og inspirationen blev hentet fra træets rødder og fra betragtninger af folks liv her og nu. Roots & Shoots høstede begejstrede anmeldelser tværs over Europa, og Tradish blev valgt som ét af 10 bands til at repræsentere Danmark i musikeksport projektet “Danish Roots - Growing in the World”. Med udgivelsen af Handmade tales, fortsætter Tradish deres travle koncertkalender i ind- og udland.

2021 bliver endnu et spændende år!

Tradish er:

John Pilkington: vokal, guitar, bouzouki

Louise Ring Vangsgaard: vokal, violin, viola

Brian Woetmann: vokal, mandolin, bodhrán og percussion


Dato og tidspunkt: Søndag 31. oktober 2021 kl. 14.00
Dørene åbner: Kl. 13.00
Koncerten foregår i kulturhusets cafe og prisen er incl. kaffebord i pausen.
Ca. varighed af arrangementet: 2 timer
Bemærk venligst: Unummererede siddepladser
Billettyper: Standard billet: 140,- kr. inkl. billetgebyr.

Kulturcenter Jammerbugt
Søparken 2, 9440 Aabybro