Da min kone døde af kræft blev jeg alene far, da Linea døde af kræft blev jeg alene for anden gang. Jeg begyndte at hade bryster, skulle jeg møde en kvinde igen var det det helt sikkert uden bryster (undskyld) Men jeg skulle ikke møde nogen de døde jo af mit bekandtskab. Hvordan kunne de tillade sig at dø jeg var gal på dem. Bare at efterlade det til mig at tage mig af børnene, jeg havde jo gang i karrierendet lorte udtryk. Jeg vidste jo intet om madpakker vidste intet om vaskemaskine vidste ikke en gang om børn var vaccineret som 13 årige, vidste intet om kærestesorger. Det gav permanent stress at udfylde mor rollen også. Når børn mister en far er det slemt, mister de en mor er det en katastrofe. Jeg skulle for en hver pris holde mig i live ellers blev mine børn forældreløse, i en helt forkert alder. Jeg fil dødsangst. Min selvtillid var fuldstændig væk. Da jeg fik lungekræft forbandede jeg Gud. Hvordan skulle jeg komme videre.
Der er lagt op til en rørende tankevækkende aften.
