Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Elsker du fodbold, men har nogle motoriske udfordringer, så har vi et godt tilbud til dig! Kom og vær med til en fantastisk fodbolddag hos FC Storebælt i Korsør, den 6. september 2025 kl. 10 til 17.

Stævnet er beregnet for personer over 6 år bosiddende i Danmark, Færøerne og Grønland, som har lettere cerebral parese eller andre motoriske udfordringer. Du skal bare være i stand til at gå eller løbe uden hjælpemidler.

Stævnet vil bestå af blandede hold tilpasset alder og niveau - fra nybegynder til elite. Så det gør ikke noget, at du aldrig har spillet fodbold før. Uanset om du spiller fodbold i forvejen i en klub, om du er nybegynder eller du bare har en drøm om at spille fodbold sammen med ligestillede, bliver du budt velkommen på banen denne dag.

Udover en masse fodbold får du mulighed for at møde mange andre med lignende handicap, få nye venner og nye netværk. I løbet af dagen vil der også være oplæg fra fodboldspillere med motoriske udfordringer, og en fanzone med forskellige aktiviteter.

Hvis du mangler et fodboldhold der passer til dig, så vil vi også gøre vores bedste for at finde et hold til dig lokalt, hvor du kan fortsætte med fodboldspillet efter stævnet.

Tag familien og venner i hånden, de er også velkomne. Vi giver en let frokost til de aktive tilmeldte, derudover er der gode muligheder for at købe lidt at spise i de nærliggende butikker.

Super fodbolddag arrangeres af et netværk af klubber med særlige hold for CP’ere og andre med tilsvarende motoriske udfordringer. Arrangement bliver støttet økonomisk af Elsass Fonden i samarbejde med Parasport Danmark.

Det koster 100 kr. at deltage, og tilmelding skal foretages på forhånd, senest den 29. august.

Deltagergebyret dækker over: 
- En let frokost
- En t-shirt
- En goodiebag med fodboldgrej
- En masse fodboldoplevelser

Pris: 100 kr.

Tilmeldingsfrist: 29. august. 

For tilmelding: Tryk "køb billet" - vælg antal billetter og tilføj til kurv - tryk "gå til betaling" og udfyld med dine informationer - tryk "bestil billet(ter) og gennemfør betaling. 

FC Storebælt
Tovesvej 30B, 4220 Korsør