STRESS, ANGST OG VEJEN TIL SELVHEBREDELSE
Mød populære Dorte Trønninge og hør hende fortælle om, hvordan hun levede med fysiske diagnoser og hvordan en sygemelding med angst og stress vendte det hele.
- Hvem hjalp? Hvad hjalp? Hvordan fik hun redskaberne til at turde tage det fulde ansvar for sit liv fuldt ud? Under foredraget kommer hele historien med kroppens signaler i fokus.
- Hvorfor skulle hun helt ned og ligge under gulvbrædderne, inden det hele vendte? Hvorfor møder hun så mange klienter der oplever det samme? Hvorfor handler vi ikke?
- Hvad sker der i kroppen? Hvad forsøger den at fortælle?
Det hele tager udgangspunkt i hvad vores sjæl/intuition/mavefornemmelse er for en størrelse, hvordan den kan guide os hvis vi lytter, og hvordan vi lærer at lytte til den. Og hvordan vores ego er styret af frygt, som kommer til at styre os hen imod symptomer, magtesløshed og hamsterhjulet.
Rejsen er ikke et quick fix, men en beslutning om at gå fra offer til ansvar, hvor vi tager ansvaret for alt der sker for os, og aldrig giver vores power væk.
Kort sagt: En beslutning om at være REGENT I EGET RIGE
Foredraget er del af Arena Midts foredragspakke “Liv & Lykke”, som i efteråret 2022 og vinteren 2023 sætter fokus på sundhed og motion som led i at fremme sundhedstilstanden lokalt. Gennem foredrag og mødet med kendte personer fra sportens og kulturens verden gives viden og værktøjer til at fremme et aktivt og sundt liv. Møde Lars Christiansen, Manu Sareen, Dorte Trønninge og Marina Aagaard.