Oplev en unik musikalsk aften, når Stig Rossen gæster Aabybro i marts til en intimkoncert i selskab med sin pianist.
Stig Rossen har i årtier rørt danskerne med sin store stemme og sit varme nærvær – og denne aften bliver ingen undtagelse. Sammen med sin pianist inviterer han publikum indenfor til en stemningsfuld koncert i øjenhøjde, hvor musikken får lov til at tale, og hvor intimiteten mellem scene og sal er i højsædet.
De to formår, udover at give publikum en enestående musikalsk oplevelse, at skabe en afslappet stemning med masser af godt humør mellem sangene. Hvad end der bydes på sange fra musicals, evergreens eller personlige favoritter, er én ting sikkert: Det bliver en hjertevarm aften fuld af både nærvær og musikalitet.