Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Igen i år præsenterer Sct. Catharinæ Kirke en perlerække af koncerter på allerhøjeste niveau med både danske og udenlandske musikere, musik af nyere og ældre dato, solo-koncert, ensemble-koncert, vokalmusik og instrumentalmusik. Flere og flere har de senere år fået ørerne op for den skønne klang, der er i kirkens smukke rum, og for det meget høje niveau vi holder ved koncerterne. I år er ingen undtagelse og vi tør godt love, at koncerterne er på internationalt niveau.

Denne koncert skiller sig ud fra de andre koncerter ved at være en ren solokoncert - altså én musiker!

Mattias Rodrick (Sverige) er solist, kammermusiker og orkestermusiker. Han er uddannet ved Musikkonservatoriet i Malmø og Royal College of Music i London. Siden 2015 er Mattias Rodrick solocellist ved Folkoperan i Stockholm og spiller derudover mellem 30 til 50 koncerter årlig i Sverige, Danmark og Norge. Han er kunstnerisk leder af Musik i Marabouparken i Stockholm og medlem af kammerensembler som strygekvartetten HYMM og Trio Lindgård Rodrick Öquist. Som solist optræder Mattias Rodrick med nogle af Sveriges og Danmarks mest fremtrædende vokalensembler i repertoire for cello og kor. 

Ved denne koncert skal vi (naturligvis) høre et par af Bachs elskede cellosuiter. Disse suiter rammer koncerten ind, hvor der også er musik af Rodrick selv samt komponisterne 

Marie Samuelsson og Karin Rehnqvist

Efter koncerterne er menighedsrådet vært ved et glas vin/juice.

Dørene åbnes 30 min før koncerterne og der er ikke nummerede pladser.

Bemærk at din plads skal være indtaget senest 10 minutter før koncerten begynder, da vi ellers forbeholder retten til at give den til anden side.

Sct. Catharinæ Kirke
Sct. Catharinæ Plads 4, 6760 Ribe