Sommer i Tyrol er en af de mest elskede klassikere – en lystig, charmerende og uforglemmelig operette, som mange især kender fra den folkekære filmudgave med Dirch Passer i rollen som overtjener Leopold.
Vi er på kroen “Den hvide hest”, som overtjeneren Leopold styrer effektivt.
Kun kærligheden giver Leopold problemer.
Han er håbløst forelsket i ejeren, Josepha, som desværre er mere optaget af forretningen.
Et nyt hold turister ankommer til kroen og med dem en masse fortrædeligheder, forviklinger og romancer.
Kejser Franz Joseph ankommer uventet til kroen, og ikke mindst ved hans mellemkomst ender alt lykkeligt.
Thorning Friluftsspil opsætter hvert år en musical på friluftsscenen midt i byen.
Foreningen drives af frivillige ildsjæle.
IM WEISSEN RÖSSL "Sommer i Tyrol" af Ralph Benatzky
I bearbejdelse af Mogens Brix-Pedersen
Forlag: NORDISKA ApS / DANSK TEATERFORLAG