Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Sjældent Tæt På præsenterer Medusa Quartet + support Aske Skat

Canadisk world folk i verdensklasse!

Medusa Quartet er et grænsebrydende ensemble, der med stor passion formidler musiktraditioner fra hele verden. Med en unik instrumentering og en scenisk nærværende energi skaber de koncerter, der både overrasker og begejstrer. Publikum inviteres med ind i levende fortællinger, musikalske møder på tværs af kulturer og friske, innovative samarbejder.


Kvartetten arbejder målrettet for at skabe synlighed for kvinder, BIPOC- og queer-kunstnere i musikmiljøet og for at give plads til nye stemmer og historier. Medusa blander sjældne instrumenter og et bredt repertoire, der spænder over århundreder og traditioner fra Europa, Mellemøsten og Nordamerika – og resultatet er en koncertoplevelse, der er både dybt forankret og helt nyskabende.

Aske Skat

Aske Skat leverer en alternativ americana, hvor folk, country, soul og rock smelter sammen. Siden debuten Riding Silver Mind (2020) har han udgivet tre albums. Han har turneret i hele Norden og senest i Canada med Nick Shoulders. Udover sin egen musik er han kendt som medvært på DR's Mon Amie Complexe (P6), passioneret DJ og vinylsamler samt stifter af pladeselskabet CMR. Med på scenen har han sin guitar, samt en masse gode historier.

 

 

Sjældent Tæt På laver Rus & Riller om til et hyggeligt, uformelt spillested. Husk godt humør.

Rus & Riller
Havnegade 18, 5600 Faaborg