Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Stig & Vennerne Akustisk

Stig & Vennerne Akustisk glæder sig til at besøge Helene Haven i Odsherred lørdag den 15. august 2020. Publikum får mulighed for at synge med på alle Flemming ’Bamse’ Jørgensens største hits, udført med respekt og kærlighed af de resterende medlemmer af Bamses Venner, Peter Bødker, Frank Thøgersen og Anders Lampe samt Stig Rossen.

I januar 2011, umiddelbart efter Flemmings pludselige bortgang, spurgte bandet Stig, om han ville tage med til en koncert i Syvstenhallen i Sæby. Bamses Venner havde spillet til dette halbal 32 år i træk, og arrangøren ville gerne markere afslutningen på denne æra med en hyldestkoncert til Bamse. Stig var i tvivl. Hvordan ville de mange loyale fans af Bamses Venner modtage denne afløser? Var Flemmings død for tæt på, til at man kunne skabe en festlig stemning? Når Stig alligevel sagde ja, var det fordi han i mange år havde lyttet rigtig meget til Flemmings musik og syntes, at Bamses Venner var et af de bedste bands i dansk populærmusik. Han så koncerten i Sæby som en chance for at vise sin respekt for den afdøde sanger.

Koncerten blev intet mindre end magisk. Stig og bandet blev derfor enige om, at det ikke skulle være første og eneste gang, og Stig & Vennerne blev dannet.

I forlængelse af en støt stigende interesse og efterspørgsel besluttede de fire i marts 2016 at genoptage den koncertform, som var Flemmings foretrukne i de sidste år af hans liv og karriere, nemlig den akustiske intimkoncert med snak og afslappet drilleri mellem sangene.

Vi får her en perlerække af de største hits fra Bamses Venners bagkatalog samt et par knap så kendte numre i akustiske versioner. Instrumenteringen er mere nøgen end til halballerne med Stig & Vennerne, hvilket gør, at specielt Flemmings tekster fremstår endnu skarpere.
De små historier og anekdoter gør, at man synes, man kommer til at kende personen Flemming 'Bamse' Jørgensen lidt bedre.

BRUG FOR HJÆLP / SUPPORT? 

Har du problemer med at gennemføre dit billetkøb?
Eller brug for råd og vejledning?
Så er du altid velkommen til at ringe til formanden på telefon 20200171

Alle de ofte stillede spørgsmål kan ses herunder.

DE MEST TYPISKE SPØRGSMÅL:

Hvornår åbnes pladsen / hvordan ved man, hvor man skal parkere?

Pladsen åbner kl. 18.00 og har du købt p-plads billet, kan du parkere 1 min fra indgangen

Hvordan skal jeg sidde under koncerten?
Du bliver anvist en plads af vores dygtige guider, så du får en god oplevelse.

Hvordan er toiletforholdene?
Grundet COVID19, så er der de nødvendige anvisninger vedrørende toiletbesøg. Herunder hygiejne og afspritning.

Kan jeg købe mad og drikkevarer?
Ja, der er både madboder og ølvogn, hvor der kan købes fadøl, sodavand og Cider/Mokia.

Må jeg medbringe mad og drikkevarer?
Nej, du ikke medbringe mad og drikkevarer og det er heller ikke tilladt, at indtage egen mad og drikkevare på parkeringspladsen ved Helene Haven

Hvordan betaler jeg ved indgangen og når jeg køber mad og drikkevarer i Helene Haven?
Vi tilbyder, at du kan betale med kontanter og med MobilePay

Må jeg ryge under koncerten?

Ja, selvfølgelig må du det, vi beder dig blot om ikke at smide skodderne rundt omkring.

Kan man købe billetter ved indgangen?

Ja, medmindre der er udsolgt – følg med på vores hjemmeside www.mokio.dk

Jeg sidder i kørestol eller er dårligt gående - Kan jeg komme til koncert i Helene Haven?

Ja, men har du særlige behov, beder vi dig kontakte os på mail info@mokio.dk 

Hvordan finder du vej til koncert pladsen?

Adressen er Stårupvej 3, 4573 Højby. Ved evt. kødannelse, så beder vi dig have tålmodighed og tage det gode humør med.

Kødannelse
Kødannelse før hver koncert vil kunne forekomme, bliver det til gene for andre bilister vil gæsterne blive bedt om at køre rundt via Stårupvej ind til Højby derefter via Tinghulevej, Gl. Nykøbingvej tilbage til Stårupvej.

Stårupvej 3
Stårupvej 3 4573 Højby, 4573 højby