Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

SKØL FESTIVAL 2025

Den 1. november får du mulighed for at smage spændende øl fra mange af Danmarks bedste bryggerier – i selskab med enkelte udenlandske – når SKØL FESTIVAL for første gang løber af stablen i Kalundborg Hallerne.

Vi blæser alt, hvad SKØL er, op i helt stort format. Så udover fantastisk øl fra vores bedste bryggerivenner kan du selvfølgelig forvente både DJ, kulørte lamper og en masse søde mennesker.

Festivalen finder sted i Hal 1 i Kalundborg Hallerne lørdag den 1. november og er opdelt i to sessions, hvor man som gæst kan købe billet til enten én session eller til hele festivalen.

Alle de deltagende bryggerier medbringer en række af deres mest spændende øl, og gæsterne får mulighed for at udforske alt fra sprøde pilsnere og frugtspækkede sours til tunge, fadlagrede stouts og voldsomt humlede IPA’er.

Ambitionen er at skabe Nordvestsjællands nye, toneangivende ølfestival og give nysgerrige øldrikkere i vores del af landet adgang til en lang række af de bryggerier, som vi synes er allermest spændende lige nu.

Udover spændende øl vil der være mulighed for at stille sulten i festivalens loungeområde, hvor der også kan købes øl under hele festivalen.

Billetsalget til SKØL FESTIVAL 2025 starter torsdag den 15. maj kl. 10.00, og der er et begrænset antal “early bird”-billetter til de hurtige.

De deltagende bryggerier offentliggøres løbende på festivalens sociale medier. Indtil videre er følgende bryggerier offentliggjort og der er mange flere i vente:

Amager Bryghus 🍻 Bad Seed Brewing 🍻 Beer Ny Andersen 🍻 The Brewsketeers 🍻 Dry & Bitter 🍻 Gamma 🍻 Kasper Brew Co. 🍻 Kølster 🍻 Observatoriet 🍻 Thyras Bryg 🍻 To Øl 🍻 Too Old To Die Young 🍻 Undercover Brewing 🍻 Ølsnedkeren 🍻 ÅBEN.

Festivalen er delt op i to sessions à 3,5 time:

12.00–15.30 og 16.30–20.00.

Før og efter hver session vil der være mulighed for at tilbringe en ekstra hyggestund i barloungen, hvor der kan købes store fadøl og lidt godt at spise.

Din billet til festivalen inkluderer:

 * Adgang til festivalen
 * Smageglas
 * 10 smagepolletter (15 hvis du køber partout-billet)
 * Adgang til loungeområde med bar og mad i tidsrummet kl. 11-22 (i det omfang der er plads)

 

🍻SKØL FESTIVAL 2025 finder sted i HAL 1 i Kalundborg Hallerne og der er indgang fra Torvet.

Der vil være garderobe, som kan benyttes mod betaling.

Der vil være indrettet et særligt lounge-område med SKØL-bar og madtilbud, som kan benyttes før og efter hver session (kun adgang med billet/armbånd og i det omfang der er plads).

Billetsalg.dk pålægger 9,89 kr. i betalingsgebyr pr. transaktion, udover alm. gebyr.

Billetter refunderes ikke.

 

Kalundborg Hallerne
J. Hagemann-Petersens Alle 11, 4400 Kalundborg