Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Sagaland er en eventyrpark beliggende på en gammel klitgård i Vestjylland.

Her kan man opleve de gode gamle eventyr på nye og sjove måder.

Hver dag er der eventyrshow med vaskeægte riddere, der kæmper til hest. Ridderhestene kan besøges i stalden efter forestillingen. Her er også ridderen som gerne fortæller skrøner fra gammel tid, og man kan få lov at prøve hans rustning.

Mysteriejagten er for alle skarpsindige detektiver! Her skal man følge sporene gennem de gamle eventyr af HC. Andersen og Bdr. Grimm - løse gåderne og finde tyven.

I Sagaland er der også masser af finurlige spil og gode gamle lege. Her kan hele familien udfordre hinanden. Det er sjovt, også for de voksne og hyggen er helt skærmfri! 

Man kan også klippe sirlige papirklip, nørkle med garn og uld, afprøve gamle håndværk eller bare hygge sig ved bålet.

Madkurv må gerne medbringes, grill kan lånes. Når entreen er betalt er alt gratis - også pandekagerne! Kaffe og is kan købes. 

Besøg Sagaland - Feriens bedste Eventyr!

Åbningstider : Hele juni mdr. : lørdag  og søndag : kl. 10 - 16 

29 juni - 8 august : tirsdag- søndag : kl. 10 - 16  ( mandag lukket )

Sagaland
Stabyvej 82, Husby, 6990 Ulfborg