Således Talte Zarathustra
Et af filosofiens mest kendte værker, skrevet af den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900), præsenteret i et unikt format, gennem teater, foredrag og koncert - al sammen i ét stort arrangement:
- Teatralsk/dramatisk fortolkning af værket v. skuespiller Mikkel Aarestrup
- Foredrag om værket v. filosof og religionshistoriker Vincent Ringgaard Christoffersen
- Musikalsk fortolkning af værket v. prisvindende klassiske musikere Ashley Tong (violin) & Jonathan Siahaan (klaver) fra Heathcliff Trio
Således Talte Zarathustra, udgivet i 1880'erne, er et helt særligt værk. Med dets poetiske prosa og dets billedrige sprog, vandrer man med Nietzsche gennem en dal af metaforer, omkredset af de bedste og de værste træk i menneskets væsen. Et klassisk forelæsningsformat ville derfor risikere ikke at være fyldestgørende, for at rumme værkets mange facetter.
Arrangementet er det sommerlige højdepunkt i helårsarrangementet En Runde om Solen, en nærmest komplet gennemgang af Nietzsches forfatterskab, arrangeret af formidlingsplatformen Eupatheia. Her på årets længste dag, hvor solen står højt, skal vi lære Nietzsches hjertebarn, Zarathustra, at kende. En skikkelse, den tyske filosof varmer sig ved, til sit sidste.
Der er begrænsede pladser. Vi glæder os til at se jer i LiteraturHaus, Møllegade 7, hvor baren er fyldt og stemningen er høj!