Kultur i Syds partoutkort til den kommende sommers koncerter fortsætter traditionen med den gode blanding af rock og pop, som fyldte Mølleparken til sidste plads i den forgangne sommer.
Programmet strækker sig i 2020 over 4 weekende.
I 2020 kan du glæde dig til at opleve:
5. juni: Malurt + Lis Sørensen
6. juni: Hjalmar + Magtens korridorer
19. juni: Nik og Jay + Aura
20. juni: Phlake + Jada
14. august: Poul Krebs + Rasmus Bjerg
15. august: Scarlet Pleasure + Nicklas Sahl
28. august: Queen Machine + Halberg & Friends
29. august: D:A:D + The Sandmen
Der tages forbehold for ændringer!
Rock i Mølleparken er blevet sværvægteren i den række af arrangementer, som Kultur i Syd har stået for i Haderslev, Sønderborg og Augustenborg gennem mange år.. Kultur i Syd er en forening, der bakkes op af et bredt udsnit af sponsorer i Sønderborg og Haderslev. Den bæres frem af et stort antal frivillige, som med højt humør og entusiasme håndterer alle de praktiske opgaver.
Både sponsorer og frivillige glæder sig til at byde velkommen til en ny sæson i Mølleparken, Sønderborg, som af mange bands er udnævnt til Danmarks bedste friluftsscene.