Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Phillip Devantier – Dagdrømmer

I foråret 2027 kan publikum opleve Phillip Devantier live med sit nye comedyshow Dagdrømmer - Et personligt og fantasifuldt one man show om at få styr på et liv, der ikke vil styres.

Med en frisk ADHD-diagnose, en baby på armen og et hus, han stadig ikke helt forstår, han er gammel nok til at eje, prøver Phillip at få hverdagen til at give bare nogenlunde mening. Imens stikker hans hjerne konstant af på nye dagdrømme-eventyr, som han på sin varme, skarpe og sprudlende måde folder ud for publikum.

Dagdrømmerer en blanding af ærlige observationer og skarpe jokes om at være far, voksen og samtidig totalt forført af sine egne fantasier. Det er et show for alle, der nogensinde har mistet fokus – og i stedet fundet en fortælling. Som Phillip selv siger: “Hvis du allerede har læst den her tekst forfra et par gange for at holde tråden: Velkommen til min verden.”Phillip Devantier har gennem mere end 10 år markeret sig som en af Danmarks mest relaterbare og energiske komikere. Han slog for alvor igennem i 2018, da han vandt DM i stand-up, og siden har han optrådt på bl.a. Grin til Gavn, Tinderbox, Bakken og landets mange comedyklubber.

Hans oneman shows En Rigtig Mandog Grinebidderer begge blevet vist på TV flere gange og cementerede hans talent for at kombinere højt tempo med jordnær humor. Med Dagdrømmervender Phillip tilbage til scenen med et show, der hylder rodet, fantasien og alle de små afstikkere hjernen tager, når den burde være et helt andet sted. Foråret 2027 står i dagdrømmenes tegn – og Phillip glæder sig til at tage publikum med.

Unummereret siddepladser, ønsker man at sidde samlet, anbefales det at man ankomme i god tid - Postgaarden kan ikke stilles til ansvar herfor.

Der kan købes snacks og drikkevarer i baren. 

Dørene åbner kl. 19:00

------------

Showmenu på Det Mexicanske Bøfhus
(OBS. kan kun tilkøbes ved gyldig billet til showet.)

Menu: Oksefilet m. garniture, bearnaisesauce og fritter. (eks. drikkevarer) 

Ankomst på Det Mexicanske Bøfhus kl. 17:45 og spisning kort tid efter. Gå mod Postgaarden kl. 19:00 senest. 

Postgaarden er placeret 140 meter fra restauranten og tager ca. 2 minutter på gåben. 

 


 

Unummereret siddepladser, ønsker man at sidde samlet, anbefales det at man ankomme i god tid - Postgaarden kan ikke stilles til ansvar herfor.

Der kan købes snacks og drikkevarer i baren. 

Dørene åbner kl. 19:00

Postgaarden Kalundborg Event og Musikhus
Kordilgade 6B, 4400 Kalundborg