PLUS 1 / RADIO MERKUR
Poetiske pop-piloter skyder rocken ind i fremtiden
Vokalharmonier og poptimistiske melodier om hverdagens små og store mirakler.
Bandet Radio Merkur transmitterer deres sange fra livets brændpunkter med poetisk tæft og
rytmisk historiefortælling. Altid med seneste nyt fra følelsesregistret, prognoser om
befolkningens tilstand og musikalske vejrudsigter. Syng med, hæng på og lyt løs.
Nikolaj Wolf på kontrabas, M.C. Hansen på guitar, Jens Jepsen på guitar og Jacob Chano på
keyboards og trommer.
PLUS 1 KONCERTER
Fra NOVEMBER 2021 præsenterer Jammerbugt Kulturcenter et nyt koncertformat: PLUS 1. Du kan genkende koncertener i vores program når du ser logo og navnet PLUS 1.
Og hvad går det så ud på?
Jo – køb en billet – og invitér en med gratis. Vi skal være mere sammen. Og den ekstra ting er, at koncerterne er på hverdage i dagtimerne.
- PLUS 1 handler om at invitere, glæde sig, opleve og hygge sig sammen.
- PLUS 1 er eftermiddagskoncerter en gang om måneden i dit lokale kulturhus.
- PLUS 1 koncerterne giver fællesskab, nærvær, smil, grin og gode stunder.
- Med alle billetter følger en gratis billet, derfor navnet PLUS 1.