Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation
Kan du høre det? Fuglenes trillen høres fra tidlig morgen og ud på aftentimerne. Der skåles i kolde drikkevarer i hele landets baghaver. Og snart, lige om lidt, vil du kunne høre Aarhus’ dejligste ungdomskor forene sig i de fineste toner, i hjertet af Aarhus. Det er lyden af sommer, lyden af Petrikor, der er på vej 🌞
Derfor glæder vi os helt vildt til at se netop dig til en mild og skøn sommerkoncert! Sæt et kæmpe kryds i din solskinskalender, fredag d. 20. juni kl 19:00, når ungdomskoret Petrikor endnu engang indbyder til et brag af en koncert - denne gang med venner! Det bliver nemlig ikke en korkoncert, som I kender det. Petrikor har allieret sig med musikvenner fra nær og fjern, og sammen vil vi sende de dejligste melodier ud i sommeraftenen. ♥️🎶
Glæd dig til alt lige fra korarrangementer af moderne popnumre, jazzklaver, solister, fællessange og vocal painting, når koret deler scenen med dygtige ungdomsartister. Vi glæder os til en vidunderlig aften, når Helsingør Theater i Den Gamle By skaber rammerne for aftenens koncert i musikkens, fællesskabets og sommerens tegn. Teaterets historie trækker sine tråde tilbage til 1817, og stod dengang i Helsingør, men er nu blevet flyttet til Aarhus. Bliv derfor ikke forvirret over navnet!👏🏻✨
🎤PROGRAM:
18.30: Ankomst, køb en øl eller anden kold forfriskning og find en plads.
19:00: Koncertstart, 1. akt
19:45: Pause. Baren er åben.
20:15: Koncert, 2. akt
Bemærk at teateret ikke er handicapvenligt.

Helsingør Theater, Den Gamle By
Viborgvej 2, 8000 Aarhus