Arrow down Search Shopping cart Link arrow right facebook linkedin facebook messenger mail minus plus Information Location Calendar Home Ticket
  • Beskrivelse
  • Praktisk info
  • Lokation

Har du også et musiknummer i baghovedet, som burde være blevet slettet fra verdenshistorien, men som alligevel sidder fast som sennep på en hvid T-shirt? Velkommen til Pølsebanko – bankospillet hvor vi spiller banko med musiknumre. Ikke bare hvilke som helst musiknumre, men de allermest pøllede, klistrede og skamfuldt catchy sange. Dem du ønsker, du havde glemt — men som du stadig kan synge med på, selvom du kun har hørt dem én gang…. for meget.

For 200 kroner får du en fadøl, to pølser og en bankoplade med i hånden. Så er du klar til at krydse af, grine, synge lidt for højt og måske vinde noget, mens Thomas Vibe guider dig gennem et musikalsk mareridt forklædt som fællessang. Det er dumt. Det er dejligt. Det er Pølsebanko med Thomas Vibe

Billet nødvendig, så køb den allerede i dag.

Kom sulten, tørstig og klar på banko med de sange, ingen tør indrømme, de elsker. 

Eventet afholdes i forbindelse med Havblik Festival 2026. Læs mere om eventet på havblikfestival.dk eller find eventet på Facebook: https://fb.me/e/7cRFr093D

Havblik Festival, Bogø Havn
Grønsundvej 595, 4793 Bogø By